Grille fisk og skaldyr

Grillning af fisk og skaldyr

Nu er grillsæsonen endelig kommet og i stedet for rødt kød udgør fisk og skaldyr et godt og sundt alternativ. De fleste fisk og skaldyr er velegnet til grillen. Herunder har vi samlet vores bedste grilltips for fisk og skaldyr. Længst nede finder du samtlige af vores grillopskrifter til fisk og skaldyr.

 

Grillet fisk

Hvilke fisk egner sig til grill?

Hovedreglen er, at jo federe og fastere fisk, desto enklere er det at grille fisken med et vellykket resultat. Vælg i første omgang de fede eller faste fisk som helleflynder, laks, havtaske, fjeldørred og regnbueørred. Magre fisk som f.eks. pighvar, rødtunge, søtunge og torsk kan også grilles med et godt resultat, men bør grilles i folie eller marineres og grilles i en grillkurv. Som alternativ til almindelige pølser kan vi anbefale at prøve vores laksepølser.

 

Hvad bør jeg tænke på når jeg griller fisk?

Grill ikke fisken direkte fra køleskabet. Lad grillmaden stå fremme en halv time inden du lægger dem på grillen.

Sørg for at grillristen er ren. Anvend en stålbørste for at rengøre grillristen.

Den rette glød. Lad tændvæsken trække i ca. 5-10 minutter inden du tænder op. Tænd grillen i god tid, idet der går lidt tid inden den rette glød indfinder sig, regn med ca. 20-30 minutter. Du har den rette glød, når et hvidt lag af aske dækker kullene. Bland gerne kul og briketter, så får hurtigere gløden klar og den holder længere.

Pensl med olie eller anvend en grillkurv. Pensl grillristen med olie inden du griller, eller anvend en teflonbelagt grillkurv, som forhindrer at fisken sætter sig fast.

En varm rist. Sørg for at grillristen er rigtig varm inden du lægger fisken på, så sætter fisken sig ikke så let fast. Hvis fisken alligevel skulle sætte sig fast, så slipper den som udgangspunkt hvis du sørger for at grillristen varmes godt op.

Undgå at det drypper. Vær forsigtig med marinader og glaceringer, så det ikke drypper ned i gløderne og begynder at brænde.

Blomsterspray. Hav gerne en blomsterspray med vand i ved hånden, til at sprøjte på kullene eller fiskene, hvis de brænder.

Skær nogle ridser i fiskens skind. Hvis fisken har en skindside, skærer du nogle ridser i skindet, så trækker skindet sig ikke sammen ved grillningen.

Vend kun 1 gang. Fisken bliver saftigere, hvis du nøjes med at vende en enkelt gang. Vend fisken når den begynder at blive hvid og uigennemsigtig i kanten. Du kan med fordel benytte en grillpalet med langt skaft.

Fisk bliver hurtigt færdig på grillen. Hold fokus på fisken under hele grillningen, fisk som bliver grillet for længe bliver ofte for tørt.

 

Færdiggrillet fisk

Hvornår er fisken færdiggrillet?

Fisken er færdig når kødet er hvidt og uigennemsigtigt. Laksekød skal være blegrosa og uigennemsigtig. Kontroller om fiskekødet er færdigt med en gaffel ved at stikke den ned i fiskekødet og så trække den ud igen efter et par sekunder. Hvis gaflen går let igennem kødet og den føles var når du lægger gaflen mod indersiden af hånden, er fisken færdig.

Alternativt kan et digitalt termometer anvendes for at afgøre om fisken er klar. Hvidfisk, såsom torsk, skal have en kernetemperatur på ca. 52° C, helleflynder 48-50° C, laks ca. 48° C, havtaske ca. 47-58° C og tunfisk ca. 31° C (tunfisk bør altid være rå i midten).

 

Grillning af fisk i folie

Grille fisk i folie

Magre fisk kan med fordel grilles indpakket i folie, eksempelvis sammen med rodfrugter, grøntsager, urter og krydderier. Folieindpakningen gør at fisken holder sig sammen, bliver saftig og at smagen bibeholdes.

 

Grillning af fisk på spid

Grille fisk på spid

Træspid bør lægges i blød i ca. 2 timer inden grillningen. Spiddene kan med fordel olieres inden fiskestykkerne sættes på, så løsner det lettere efter tilberedningen. Eftersom fisk, skaldyr og grøntsager har forskellige tilberedningstider bør de grilles på separate spid for at opnå det bedste resultat. Sørg for at stykkerne på spiddene er nogenlunde lige store.

 

Grillning af skaldyr

Grille skaldyr

Hummer, rejer, kæmperejer, tigerrejer, gambasrejer, jomfruhummere og kammuslinger er særdeles velegnede til grillen. Det bedste resultat opnås hvis skaldyrene er rå inden grillningen, men selv kogte skaldyr kan med fordel grilles kortvarigt for at tilsætte smag og farve. Fælles for alle skaldyr er at de har en kort tilberedningstid og er hurtigt klar på grillen.

Grille rejer (grønlandske dybhavsrejer)

Optøede eller halvfrosne dybhavsrejer kan med fordel grilles i smurt aluminiumsfolie for at give dem en nykogt smag. Placer rejerne i folien og lad dem ligge på grillen et par minutter indtil de er lune.

Grille kæmperejer, tigerrejer og gambasrejer

Skræl de rå rejer og grill dem i ca. ½ minut på hver side. Kogte rejer kortvarigt for at tilsætte smag og farve.

Grille hummer

Hummeren deles med en kniv i to lige store halvdele, hvorefter halvdelene lægges med kødet ned mod en finmasket grillrist eller en grillkurv. Når hummerne er færdiggrillede kan du vende dem og pensle med en marinade eller glacering. Du kan også anvende smør, urter og citron.

Grille kammuslinger

Grill kammuslingerne kortvarigt, ca. 1 minut på hver side. Kammuslinger smager bedst når de har en rå kerne.

 

Marinader og glaceringer

Marinader og glaceringer

Til forskel fra rødt kød behøver fiskekød ingen marinade for at blive mørt. Man marinere hovedsageligt for smagens skyld, hvorfor det er tilstrækkeligt at marinere i kort tid inden grillningen. En glacering giver fiskekødet farve, smag og et fint, glansfuldt ydre og kan pensles på lige inden eller efter grillningen. Undgå gerne marinader med fedt, idet fedtet let brænder på og fisken derved bliver brændt i stedet for grillet. Man kan med fordel vente til efter grillningen med at pensle på glaceringen. Når man griller er det marinaderne og glaceringerne som giver smag og karakter til fiskeretten. Hvis man vil have at fisken skal have en stærk marinadesmag, kan man lægge fileterne i marinade i nogle timer inden grillningen.

Vores opskrifter på marinader »

 

Fisk og skaldyr velegnet til grillen

 

Nyhedsbrev

Tilbud, opskrifter og tips til madlavning direkte til din e-mail:

 

Tilmeld

 

Sig din mening om DinFisk!